Kennel My Alaskan
Hjem
Hundene
Hvalpe
Galleri
Racen
Kontakt
Om os
Links

Dit ansvar som hvalpekøber

Ingen kæde er stærkere end det svageste led - så uanset hvor godt vi gør vores forarbejde - er det intet værd, hvis ikke du er indstillet på at fortsætte hvor vi slipper. Derfor er dit engagement og dit vidensniveau, meget betydningsfuldt for hundens fremtidige livskvalitet.

Efter vores mening er en ansvarsbevidst hvalpekøber først og fremmest videbegærlig og lærevillig.
En malamute er usædvanlig udholdende race både mentalt og fysisk så det kræver lidt extra at opdrage og stimulere dem. Derfor er det vigtigt, at man har sat sig grundigt ind i racens historie, standard og oprindelse - for med dette giver de fleste ting sig selv.

Det er også vigtigt at turde bede om råd og vejledning når først hvalpen er i huset - alt for mange aflivninger/omplaceringer kunne være forhindret - hvis blot der var blevet bedt om hjælp i tide. Det er ingen skam at melde pas -hvis opgaven viser sig for stor -men det er en stor skam at gøre hunden til offer for situationen og ex. få den aflivet.

Det er dit ansvar at sørge for løbende socialisering, træning og aktivering - samt korrekt fodring og pelspleje i hele hundens liv. Alt dette kræver tid - især de første år er meget vigtige - derfor sælger vi fx, ikke hvalpe til hjem med meget små børn - da dette oftest ikke er foreneligt med en tidskrævende malamute hvalp i huset.

Det er også dit ansvar at sørge for at de rammer du tilbyder hunden - til en hver tid modsvarer dens behov - dvs. høj indhegning, tilpas stor have og gode forhold til lange gåture mv. Vi sælger derfor ingen hvalpe til familier, der bor i lejligheder.

At vælge en malamute er det samme som at vælge en aktiv livsstil - dog er det ikke ensbetydende med at dit liv herefter består af en daglig maraton - hvor alt går op i aktivering og motionering af hunden. Men det er sundt at gøre sig bevidst - at en alm. luftetur på 5-10 min et par gange om dagen ikke er nok - Det kan både gøre dit og hundens tilværelse miserabelt.

Se mere under er malamuten en hund for dig? og om racen
Er en malamute noget for dig? Vores ansvar som opdrætter Tilbage til hvalpe Hvalp fra os Tips
til hvalpekøbere