Hvad er HD? Hvad er øjenlysning? Hvorfor en stambog?
Vi mener at det er vigtigt at du som hvalpekøber ved så meget om racens styrker og svagheder som muligt,
derfor har vi skrevet dette afsnit.
Vi tror nemlig på at et forhøjet vidensniveau hos kommende hvalpekøbere vil være med til at stille større krav til opdrætteren om hunde af høj kvalitet
både hvad angår sundhed og temperament – og det vil på sigt gavne racen og dig som ny malamute ejer.
Alle kan, hvis de ønsker - vælge at parre to hunde og få nogle hvalpe.
Men for at opnå en kvalitet, som gavner racen på lang sigt kræver det stor viden og et engagement ud over det sædvanlige.
Som ny hvalpekøber kan det være svært at vide, hvornår noget er godt og noget er skidt - derfor vil vi med følgende forsøge at beskrive hvilke ting,
du bør være opmærksom på og spørge ind til - når du har kig på en malamute hvalp fra en opdrætter.
Kriterier for sundhed
Når en opdrætter vælger en hund ud til avl, bør der inden da foreligge oplysninger om både hannens og tævens sundhedsmæssige tilstand.
Sundhed kan kategoriseres som en arvelig lidelse eller en pludselig opstået sygdom. Når man avler skal man selvfølgelig kun bruge sunde hunde og man
bør screene for arvelige lidelser.
Hos malamuten er der især to lidelser som bør være tjekket inden der parres, HD og cataract. Begge lidelser beskrives med betegnelser som
øjenlyst fri og HD A, B, C og D og E - men hvad betyder det egentlig?
Hvad er HD
HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskål ikke passer ordentligt sammen . HD er en arvelig betinget sygdom .
Arvegangen er det man kalder "polygen", d.v.s. at mange forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at få sygdommen.
Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at få HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring,
overdreven motion eller hurtig vækst. Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, er slingrer i bagkroppen og sætter sig hurtigt ned,
når den ikke er i bevægelse. Der er en sigfikans for, at hvis man vælger at avle på A- og B-hofte hunde, bliver resultatet overvejende bedre end hvis man
vælger hofter dårligere end B...
Graden af lidelsen betegnes som nedenfor
A
Fri |
B
Overgang |
C
Let HD |
D
Middelsvær HD |
E
Svær HD |
Det er kun tilladt at avle på hunde med HD A B C – men jo bedre udgangspunktet er – jo stærkere bliver afkommet. Så når du ser på forældredyrene,
så tjek deres HD status og spørg dig selv, om du synes det på sigt gavner racen - at avle på C hofter – altså betegnelsen LET HD…..
Du skal også vide, at A hofter, der parres med C hofter ikke nødvendigvis giver B hofter – Det kan lige så godt give E, D og C resultater.
Sådan undersøges der for HD
Hunden undersøges ved at dyrlægen tager et røntgenbillede af hofterne. Hunden ligger på ryggen på et røntgenbord, mens billedet bliver taget.
I Danmark er der ikke krav om, at hunden skal være bedøvet eller have fået afslappende medicin (være sederet) under optagelsen, men DKK
og dyrlæger anbefaler sedering. Dyrlægen skal skrive på HD rekvisitionen, om hunden blev fotograferet med eller uden bedøvelse/ sedering.
Dyrlægen skal aflæse hundens ID nummer (tatovering eller chipnummer) på hunden (for at undgå fejl og snyd) og notere det aflæste nummer på
HD rekvisitionen og på røntgenbilledet.
Til oversigten
Hvad er Cataract?
Cataract er det græske navn for en uklarhed i øjets linse. Linsen er placeret lige bag pupillen og regnbuehinden, og en normal linse er glasklar og gennemskinnelig.
Linsen hjælper med at bryde lysets stråler og dermed danne et skarpt billede.
Ved cataract findes en mindre eller større uklarhed i linsen, som forhindrer lysets adgang.
Uklarheden kan være placeret forskellige steder i linsen, og det er netop placeringen, der kan være afgørende for, om det pågældende tilfælde bedømmes som en arvelig cataract.
Cataract kan optræde i det ene øje, men ses oftest i begge øjne, og udviklingen af cataracten varierer ofte meget.
Hvordan påvirkes synet ?
I nogle tilfælde er der kun tale om ganske små uklarheder i linsen. De kan være stationære eller udvikler kun sig meget langsomt og når aldrig et sådant
omfang, at hunden har synsbesvær.
I andre tilfælde modnes en cataract meget hurtigt, og linsen bliver totalt uklar og mælkehvid. Det medfører, at hunden bliver blind på det ene eller begge øjne.
Cataract kan hos nogle racer optræde som en sekundær øjensygdom, opstået som følge af, at den primære sygdom er Progressiv Retina Atrofi (PRA).
En hyppig årsag til cataract er en medfødt arvelig fejl
Hvordan afgøres om en hund har cataract ?
En dyrlæge, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel, foretager en undersøgelse af alle øjets afsnit. Denne undersøgelse er smertefri.
Inden undersøgelsen dryppes øjnene for at udvide pupillen, hvorved hele linsen og øjets baggrund kan ses.
De indre dele af øjet og øjets baggrund undersøges med et oftalmoskop og med speciel henblik på linsen benyttes et biomikroskop (spaltelampe),
hvorved selv små uklarheder i linsen kan ses, og placeringen af disse kan afgøres.
Er der tale om en arvelig cataract ?
De fleste tilfælde af arvelig cataract skal opfylde følgende krav:
Cataracten er for den pågældende race placeret et typisk sted.
Cataracten forekommer i begge øjne.
Cataracten udvikler sig med tiden, i nogle tilfælde meget langsomt.
Cataract optræder hos racen med en stigende frekvens.
I de fleste tilfælde kan det med sikkerhed afgøres, om der er tale om et tilfælde af arvelig cataract.
Vanskeligere er det, hvis uklarheden i linsen er meget lille, eller har en for den pågældende race usædvanlig placering.
Undersøgelse af forældre og afkom er nødvendigt og påkrævet for at afgøre, om der er tale om en arvelig cataract.
Bekæmpelse
Når arvelig cataract optræder i en race, er det vigtigt at alle opdrættere medvirker i bekæmpelsen af denne alvorlige øjensygdom.
Derfor skal hunde, der indgår i avlen, øjenundersøges i 1 års alderen og for hanhundes vedkommende hvert år og tævehunde før hver parring.
Øjenlysningen må ikke være mere end 365 dage gammel forud parringen.
Mange raceklubber har gjort øjenundersøgelsen obligatorisk, og det har betydet, at i mange racer er antallet af tilfælde af cataract nedbragt væsentligt.
En moden cataract medfører blindhed, og der findes ingen medicinsk behandling. En operation for cataract kan måske gengive hunden synet.
Såfremt cataract ikke optræder sammen med sygdomme i nethinden eller andre alvorlige øjensygdomme, er det den enkelte ejer der sammen med dyrlægen afgør,
om man vil forsøge at give hunden synet igen ved en operation. Konstateret cataract er ikke lig med total blindhed, i de fleste tilfælde bliver synet nedsat.
Det der også er vigtigt at vide er, at denne sygdom kan være skjult og selvom den pågældende hund ikke har lidelsen , og er fundet fri ved øjenlysning -
kan den sagtens være ( skjult ) bærer af genet. Arvegangen er fortsat ikke 100% kortlagt - men man formoder, at hvis en bærer parres med en ikke-bærer , vil en del af hvalpene blive bærer og en del ikke-bærer -
Dette kan dog stadig ikke bevises. Derfor kan der gå generationer uden cataract, førend man får parret med en anden bærer... - men hvis en bærer parres med en bærer,
vil en del af hvalpene få sygdommen, og en del af hvalpene vil blive bærer - Så uanset hvad, så får hvalpene tildelt genet - om end lidt forskelligt. )
Nogen kan være frie, nogen kan være bærer (skjult) og andre kan være syge (=cataract i udbrud - nedsat syn ses allerede ved 1-års alderen).
Der er endnu ikke muligt at få klarlagt denne sygdom med ex. DNA test.
Verdens undergang er ikke nået, fordi ens familiehund har fået konstateret cataract. Mange hunde lever fint og uvidende om problemet..
Ingen hindring for træk eller anden fysisk aktivitet!
Til oversigten
Stambog og udstillingsresultater
Det kan umiddelbart lyde forfængeligt at ville have en hund med stambog, men en stambog er allermest et symbol på kvaliteten af din hunds gener. = Indholdsfortegnelsen på din hund.
Det er altså ikke kun noget, som kun er gavnligt hvis man vil udstille eller have hvalpe. Hunde, der sælges med stamtavle er underlagt kriterier som sikrer,
at du får en så god og sund hund som muligt.
For at få stambogsførte hvalpe skal forældredyrene derfor leve op til nogle kriterier både hvad angår sundhed, men også ift. den pågældende racestandard .
Dette er for at bibeholde de ønskede karakteristika og arbejdsegenskaber, som man ønsker fra den pågældende race.
Så når en opdrætter udstiller sine hunde - kan det sammenlignes med en avlskåring - så jo bedre udstillingsresultater - jo bedre lever hunden op til
racestandarden. (Det er dog vigtigt at påpege, at udstillingerne overvejende forholder sig til det ydre - det er derfor lige så vigtigt at bemærke hundens
temperament og adfærd i øvrigt.) Det er også vigtigt at vide, at en udstilling ikke er en skønhedskonkurrence, hvor hunden bare skal være så smuk som muligt.
Dommeren kigger specifikt på om hunden er bygget til at kunne bruges som slædehund, om pelsen vil kunne isolere i 30 minusgrader,
om tænderne sidder rigtigt mv.
For at få stambog på sine hvalpe kræves der for malamuter, at den som minimum skal have opnået betegnelsen GOOD (tidligere 2. præmie) -
men som du kan se nedenfor, gives det kun til hunde som er racetypiske men har tydelige fejl – spørg derfor dig selv, om du synes at en hund,
der kun lige skraber bunden hvad angår opfyldelse af racestandard, er det bedste fundament for fremtidens hvalpe.
Alle hunde kan opleve, at få betegnelsen good på én udstilling - det gør den ikke umiddelbart til en middelmådig hund - men hvis det gennemsnitlige
udstillingsresultat er og bliver middelmådigt - bør det danne grundlag for overvejelser og du bør helt sikkert spørge ind til,
hvilke kvaliteter opdrætteren mener er så formidable, at der skal avles på lige netop denne hund.
Men er det ikke nok at den bare er sød og rar? Jo det er skam meget vigtigt - men hvis de som opdrætter på sigt går på kompromis med kvaliteten
af avslmaterialet, så vil kvaliteten af racen på sigt blive voldsomt forringet og det er ikke i nogens interesse.
Racen har tidligere været ved at uddø og det samlede avismateriale er derfor meget spinkelt set ift. ex. labrador og Cain Terrier -
derfor er det ekstra vigtigt, at opdrætteren er sig sit ansvar bevidst og altid forsøger at stræbe efter den bedste og højeste kvalitet.
I vores øjne betyder det derfor, at man ikke nødvendigvis skal avle blot fordi man har en sød han og en pæn tæve til rådighed -
men fordi man mener, at de kan bidrage positivt til den fortsatte vedligeholdelse af racen som den oprindeligt er skabt.
Derfor skal du som køber vide mere og derved kunne stille større krav til din opdrætter og det håber vi hermed at have bidraget lidt til.
Sådan læser du udstillingsresultaterne
For hver enkelt hund foretages først en kvalitetsbedømmelse. Der kan tildeles følgende kvalitetspræmieringer:
EXCELLENT (tidligere 1.pr +ck) (fortrinlig/certifikatkvalitet) tildeles en hund, som kommer meget tæt på den ideelle standard for racen,
som fremvises i fortrinlig kondition, har et harmonisk, velafbalanceret temperament og er af høj klasse.
Hundens fremragende racemæssige egenskaber tillader at ubetydelige fejl kan ignoreres. Hunden skal have tydeligt kønspræg.
VERY GOOD (tidligere 1.pr) (meget god) tildeles en hund, som besidder sin races typiske træk, som har velafbalancerede proportioner og er i god kondition.
Mindre fejl kan tolereres, men ingen væsentlige anatomiske fejl. Denne præmiering kan kun gives til hunde af høj kvalitet.
GOOD (tidligere 2.pr) (god) tildeles en hund, som er racetypisk, men har tydelige fejl i forhold til racens standard.
SUFFICIENT (tidligere 3.pr) (tilstrækkelig) tildeles en hund, som svarer tilstrækkeligt til racens standard dog uden at besidde de generelt ønskede egenskaber,
eller hvis fysiske tilstand er mangelfuld.
Der kan endvidere gives CANNOT BE JUDGED eller DISQUALIFIED.
CANNOT BE JUDGED (kan ikke bedømmes) betegner, at dommeren ikke kan afgøre, hvilken præmiegrad hunden fortjener.
DISQUALIFIED er en diskvalificerende betegnelse og gives til hunde, som har anatomiske, typologiske eller psykiske fejl.
Til oversigten
|
