DET ER ET SPØRGSMÅL, SOM DU BØR STILLE DIG SELV OG SOM DEN OPDRÆTTER DU BESØGER OGSÅ BØR STILLE.
EN MALAMUTE ER IKKE EN HUND FOR HVEM SOM HELST, OG DER ER VISSE TING, SOM MAN BØR VIDE FØREND MAN BEGYNDER AT FORELSKE SIG I RACEN
Det er nemt at blive forblændet af deres smukke ydre og fantastiske råstyrke - men det er også nødvendigt at være realistisk og indse, at det er race, som kræver noget særligt og som har særlige behov for at kunne udvikle sig til en glad og harmonisk Alaskan Malamute.
Vi vil gøre særligt opmærksom på, at de fleste glemmer at høre efter de formaninger, der hører med til at eje en Alaskan Malamute - fordi de som hvalpe ser utroligt nuttede ud og har en meget charmerende personlighed. Det er derfor meget meget vigtigt, at have brugt tid sammen med voksne eksemplarer af racen - allerhelst se dem på arbejde i det fri og ved selvsyn opleve deres enorme kræfter.
Vi vil her beskrive lidt om hvad vi hos Kennel My Alaskan mener, er nødvendigt, for at kunne tilbyde en malamute de optimale rammer og livskvalitet.
Først og fremmest er dette en race, som kræver engagement - dvs. man skal have tid og lyst til at træne, opdrage og socialisere sin hvalp fra man får den hjem til den er voksen. Husk, at den voksne malamute som du har mødt på din vej, og som har gjort dig interesseret i racen - er et produkt af den opdragelse og træning, som den har fået - den er ikke født velopdragen. Og dette er ikke en race, som bare trisser rundt i hælene på dig og tænker på hvordan den kan behage dig - den skal overbevises om, at dine regler er en god ide og vil mere end 1 gang teste, om du virkelig nu også mener det....
Et sådant sind kombineret med behovet for engagement kræver tid og ressourcer - og er måske ikke foreneligt, hvis man også lige er i gang med et aftenstudie, går meget i byen, har børn der skal køres til forskellige aktiviteter eller man selv dyrker sport på eliteniveau. For denne race egner sig ikke til bare at tulle rundt for sig selv ude i haven og vente på, at du lige har tid til at beskæftige dig med den. Den er klog og selvstændig nok til selv at finde på noget - og det den finder på, er måske ikke liiige det, du synes er en god ide.... som eks. omplante alle planter i haven, stikke af og dræbe naboens kat, kradse al tapet af ude i entreen mv.
Det er heller ikke en race, som man sætter på stand-by ang. opdragelse og træning. Fra den dag den kommer hjem til dig, så er det bydende nødvendigt at du fortsætter den opdragelse og prægning, som opdrætteren har startet - for hvis du venter til den er voksen og vejer 40 kg. så er der mange ting, som ikke vil gå i opfyldelse og som i sidste ende vil ende med at både du og hunden er miserable. Men det er som regel altid hunden, der trækker det korteste strå....Der er i disse tider næsten hver måned 1-2 Alaskan Malamuter til omplacering i hhv. Den Blå Avis og Gul og gratis....det er der en årsag til!
En Alaskan Malamute er en fysisk og psykisk stærk hund - derfor kræver det også, at man som person er moden, og som type ikke lader sig ryste af lidt udfordringer og frem for alt ikke foretrækker nemme løsninger. Det siger sig selv, at har man fysiske begrænsninger såsom gigt, dårlig ryg etc. så har man ikke de fornødne egenskaber til at håndtere denne race optimalt.
Spagfærdig stemmeføring, tøvende og inkonsekvent adfærd - manglende viden, misforstået forkælelse og opgivende ejere er lige så slemt som hård, voldelig og råbende adfærd. Det virker ikke med denne race! For at kunne arbejde og træne med den, så må du gøre dig fortjent til dens respekt og vinde dens tillid. Du skal kunne være rolig, have overblik, evner og viden til at kunne træffe de rigtige beslutninger og frem for alt fremstå, som en kompetent flokleder.
Glem alt om at bide den øret, råbe ad den eller give efter for dens udholdende og charmerende adfærd, når den afprøver dine grænser (og det vil den).
Det kræver også de rette fysiske rammer, en malamute er en stor hund og en stærk hund og en udholdende hund.
De kan nemt både grave sig ud af en have, springe over 1½ m. hæk og bryde igennem et mølædt plankeværk. Det kan lade sig gøre, at have en malamute i en lejlighed - men det kræver, at du i starten vil (og kan) bære den op og ned af trapperne indtil dens knogler kan tåle at gå på trapper. Og at du har tid og mulighed for at aktivere den så meget, at når den endelig er hjemme, så er den så træt at den bare sover. For en ustimuleret malamute i en lejlighed vil drive både dig og især dine naboer til vanvid med sin hylen og ødelæggelse af dine møbler og vægge. Det største problem ved at have Alaskan Malamute i lejlighed er dog, at denne udendørsrace ikke trives med at være afskåret for muligheden til at gå udenfor og køle ned.
Og så er der det med at gå løs...9 ud af 10, som læser, at man ikke kan gå løs med en malamute tænker "det handler vist bare om at opdrage den rigtigt" - men nej det gør det ikke!! - hvis bare det var så let. Malamutens jagtinstinkt er så stærkt indbygget i den, at den vil jagte alt, hvad der ligner mad - og udholdende som den er, så kan den løbe langt og længe. Spørgsmålet er kun hvornår den bliver ramt af en bil og ikke vender tilbage til dig.... En flexline løser sagen til alles tilfredshed.
Den er heller ikke udpræget social overfor andre hunde - så hvis du gerne vil have en hund, som kan (og vil) lege med de andre hunde i parken - så vil vi anbefale dig en anden race. En malamute er ikke aggressiv overfor andre hunde (det bør den i hvert fald ikke være) men den har ikke nødvendigvis behov for at hilse på alle andre hunde, og hvis den ikke bryder sig om en anden hunds adfærd så vil den sige fra - først høfligt og senere mindre høfligt, hvis ikke dens første signal blev respekteret. Men du kan sagtens gå tur sammen med andre hunde - men man lærer at holde en vis "respekt afstand".
Det er dog ikke sjældent set at ex. en tæve malamute bliver bedste ven med en lille gravhunde han - men det er som regel når de bor som alene hunde - malamuter der bor sammen parvis har som regel nok i sig selv og gider ikke utidig indblanding fra andre hunde. Men også dette handler meget om opdragelse, prægning og ikke mindst hvilket temperament, der er avlet på.
EN MALAMUTE ER IKKE EN HUND FOR HVEM SOM HELST, OG DER ER VISSE TING, SOM MAN BØR VIDE FØREND MAN BEGYNDER AT FORELSKE SIG I RACEN
Det er nemt at blive forblændet af deres smukke ydre og fantastiske råstyrke - men det er også nødvendigt at være realistisk og indse, at det er race, som kræver noget særligt og som har særlige behov for at kunne udvikle sig til en glad og harmonisk Alaskan Malamute.
Vi vil gøre særligt opmærksom på, at de fleste glemmer at høre efter de formaninger, der hører med til at eje en Alaskan Malamute - fordi de som hvalpe ser utroligt nuttede ud og har en meget charmerende personlighed. Det er derfor meget meget vigtigt, at have brugt tid sammen med voksne eksemplarer af racen - allerhelst se dem på arbejde i det fri og ved selvsyn opleve deres enorme kræfter.
Vi vil her beskrive lidt om hvad vi hos Kennel My Alaskan mener, er nødvendigt, for at kunne tilbyde en malamute de optimale rammer og livskvalitet.
Først og fremmest er dette en race, som kræver engagement - dvs. man skal have tid og lyst til at træne, opdrage og socialisere sin hvalp fra man får den hjem til den er voksen. Husk, at den voksne malamute som du har mødt på din vej, og som har gjort dig interesseret i racen - er et produkt af den opdragelse og træning, som den har fået - den er ikke født velopdragen. Og dette er ikke en race, som bare trisser rundt i hælene på dig og tænker på hvordan den kan behage dig - den skal overbevises om, at dine regler er en god ide og vil mere end 1 gang teste, om du virkelig nu også mener det....
Et sådant sind kombineret med behovet for engagement kræver tid og ressourcer - og er måske ikke foreneligt, hvis man også lige er i gang med et aftenstudie, går meget i byen, har børn der skal køres til forskellige aktiviteter eller man selv dyrker sport på eliteniveau. For denne race egner sig ikke til bare at tulle rundt for sig selv ude i haven og vente på, at du lige har tid til at beskæftige dig med den. Den er klog og selvstændig nok til selv at finde på noget - og det den finder på, er måske ikke liiige det, du synes er en god ide.... som eks. omplante alle planter i haven, stikke af og dræbe naboens kat, kradse al tapet af ude i entreen mv.
Det er heller ikke en race, som man sætter på stand-by ang. opdragelse og træning. Fra den dag den kommer hjem til dig, så er det bydende nødvendigt at du fortsætter den opdragelse og prægning, som opdrætteren har startet - for hvis du venter til den er voksen og vejer 40 kg. så er der mange ting, som ikke vil gå i opfyldelse og som i sidste ende vil ende med at både du og hunden er miserable. Men det er som regel altid hunden, der trækker det korteste strå....Der er i disse tider næsten hver måned 1-2 Alaskan Malamuter til omplacering i hhv. Den Blå Avis og Gul og gratis....det er der en årsag til!
En Alaskan Malamute er en fysisk og psykisk stærk hund - derfor kræver det også, at man som person er moden, og som type ikke lader sig ryste af lidt udfordringer og frem for alt ikke foretrækker nemme løsninger. Det siger sig selv, at har man fysiske begrænsninger såsom gigt, dårlig ryg etc. så har man ikke de fornødne egenskaber til at håndtere denne race optimalt.
Spagfærdig stemmeføring, tøvende og inkonsekvent adfærd - manglende viden, misforstået forkælelse og opgivende ejere er lige så slemt som hård, voldelig og råbende adfærd. Det virker ikke med denne race! For at kunne arbejde og træne med den, så må du gøre dig fortjent til dens respekt og vinde dens tillid. Du skal kunne være rolig, have overblik, evner og viden til at kunne træffe de rigtige beslutninger og frem for alt fremstå, som en kompetent flokleder.
Glem alt om at bide den øret, råbe ad den eller give efter for dens udholdende og charmerende adfærd, når den afprøver dine grænser (og det vil den).
Det kræver også de rette fysiske rammer, en malamute er en stor hund og en stærk hund og en udholdende hund.
De kan nemt både grave sig ud af en have, springe over 1½ m. hæk og bryde igennem et mølædt plankeværk. Det kan lade sig gøre, at have en malamute i en lejlighed - men det kræver, at du i starten vil (og kan) bære den op og ned af trapperne indtil dens knogler kan tåle at gå på trapper. Og at du har tid og mulighed for at aktivere den så meget, at når den endelig er hjemme, så er den så træt at den bare sover. For en ustimuleret malamute i en lejlighed vil drive både dig og især dine naboer til vanvid med sin hylen og ødelæggelse af dine møbler og vægge. Det største problem ved at have Alaskan Malamute i lejlighed er dog, at denne udendørsrace ikke trives med at være afskåret for muligheden til at gå udenfor og køle ned.
Og så er der det med at gå løs...9 ud af 10, som læser, at man ikke kan gå løs med en malamute tænker "det handler vist bare om at opdrage den rigtigt" - men nej det gør det ikke!! - hvis bare det var så let. Malamutens jagtinstinkt er så stærkt indbygget i den, at den vil jagte alt, hvad der ligner mad - og udholdende som den er, så kan den løbe langt og længe. Spørgsmålet er kun hvornår den bliver ramt af en bil og ikke vender tilbage til dig.... En flexline løser sagen til alles tilfredshed.
Den er heller ikke udpræget social overfor andre hunde - så hvis du gerne vil have en hund, som kan (og vil) lege med de andre hunde i parken - så vil vi anbefale dig en anden race. En malamute er ikke aggressiv overfor andre hunde (det bør den i hvert fald ikke være) men den har ikke nødvendigvis behov for at hilse på alle andre hunde, og hvis den ikke bryder sig om en anden hunds adfærd så vil den sige fra - først høfligt og senere mindre høfligt, hvis ikke dens første signal blev respekteret. Men du kan sagtens gå tur sammen med andre hunde - men man lærer at holde en vis "respekt afstand".
Det er dog ikke sjældent set at ex. en tæve malamute bliver bedste ven med en lille gravhunde han - men det er som regel når de bor som alene hunde - malamuter der bor sammen parvis har som regel nok i sig selv og gider ikke utidig indblanding fra andre hunde. Men også dette handler meget om opdragelse, prægning og ikke mindst hvilket temperament, der er avlet på.
My Alaskan Million Dollar Baby med jack russel og My Alaskan Masterpiece med mops
Og så er der det med motionen - en malamute skal have en god portion motion i løbet af dagen. Det betyder altså , at du skal ud i al slags vejr - for denne race kan ikke nulstille sit aktivitetsniveau bare fordi du synes det blæser lige lovlig koldt i dag, eller du hellere vil se din yndlingsserie i tv. Du kan sagtens springe over uden at du umiddelbart bemærker et problem - men det vil "hævne" sig på et senere tidspunkt, når din malamute har oparbejdet en vis mængde overskudsenergi - som den så vælger at omsætte til andre projekter, som sikkert ikke er på din top 10 over ting, som skal udføres ex. fjernelse af alle buske i forhaven.
Desuden er der også hundes perspektiv at tage hensyn til...en malamute er ikke lykkelig, hvis den bare ligger og er tilskuer til dit/sit liv - den skal være en del af det og det skal primært foregå udenfor.
Derfor siger vi, at en Alaskan malamute er en livsstil og at det kræver man har tid og lyst til at være udendørs med en af de prægtigste racer, der findes. Det er ubeskriveligt når den dag kommer, og du oplever at dine hunde ser dig som en del af deres flok, og at de frivilligt arbejder for og med dig - så ved du at du har valgt den rigtige race og at du har gjort dit arbejde godt.
Desuden er der også hundes perspektiv at tage hensyn til...en malamute er ikke lykkelig, hvis den bare ligger og er tilskuer til dit/sit liv - den skal være en del af det og det skal primært foregå udenfor.
Derfor siger vi, at en Alaskan malamute er en livsstil og at det kræver man har tid og lyst til at være udendørs med en af de prægtigste racer, der findes. Det er ubeskriveligt når den dag kommer, og du oplever at dine hunde ser dig som en del af deres flok, og at de frivilligt arbejder for og med dig - så ved du at du har valgt den rigtige race og at du har gjort dit arbejde godt.
Men det er hårdt arbejde med en masse begrænsninger og det vil være forkert at tro, at dette er en race, som man kan opdrage og leve med på deltid. Men hvis man er fuldblods polarhunde ejer, så er det kun helt naturligt at gi sig selv 100%.Malamuten har en fantastisk evne til at forvandle sine ejere...det hedder polarhundefeber.
